2011.10.31
Den. 4. november 2011 kan du lære om teknikkerne bag “Lie to Me”-serien: “Kan du spotte en løgner?” ved en gæsteforelæsning ved den internationalt anerkendte ekspert Clark Freshman, University of California, Hastings på Juridisk institut, Aarhus Universitet, Busines and Social Sciences.
For første gang i Skandinavien kan du møde den anderkendte juraprofessor, Clark Freshman fra University of California, der vil fortælle om, hvordan man kan se, at folk lyver.
‑ Juraprofessor og international anerkendt ekspert Clark Freshman gæsteforelæser i emnet Spot a Lie, som han har trænet sine klienter i, inkl. Homeland Security, hedge fonde, verdens førende ledere ved Columbia og Harvard Business Schools, efterforskere, advokater, dommere og mediatorer m.fl.
Derudover kan du høre om ”4-D Negotiation & 100% Empathy” ved ekstern lektor Mikkel Gudsøe:
"Du får ikke, hvad du fortjener - Du får, hvad du forhandler!" Uden grundig forberedelse overlades forhandlingens resultat til tilfældighederne og/eller anden part. Forhandling drejer sig bl.a. om at kunne navigere bevidst strategisk, skabe rammerne og aflæse parterne for at optimere forhandlingen til begges bedste.
Mikkel Gudsøe fra MDR Group (www.mdrg.dk) vil give en introduktion til sit 4-D begreb i forhandling. Samtidig vil han sætte fokus på ultimativ empatisk indlevelse samt kropssprogets betydning i forhandlinger og kommunikation med andre.
Professor Lucia Kanter vil fortælle om ”Effective Listening and Purpose of Questioning in Negotiation” .
Information er vigtigt for at kunne generere gode forhandlinger. Nøglen til information er åbne og lukkede spørgsmål. Gode spørgsmål er dog intet værd uden aktiv og effektiv lytning. Kom og få gode råd og hand outs herom.
Program
08:00-08:15 Intro
08:15-9:00 4-D Negotiation & 100% Empathy
Af Ekstern lektor Mikkel Gudsøe, Aarhus Universitet, Juridisk Institut. Uddannet Mediator, Chefadvokat ved brancheorganisationen Dansk Mode & Textil, Indehaver af MDR Group | Modern Dispute Resolution
09:15-11:00 Spot a LieTM – How to detect and not to detect emotions and lies
Professor, Clark Freshman, University of California, Hastings. Mediator, negotiation trainer, and expert witness on arbitration.
11:15-12:00 Effective Listening and Purpose of Questioning in Negotiation
Professor Lucia Kanter St. Amour, UC Hastings, Center for Negotiation and Dispute Resolution. Underviser i Forhandling ved UC Berkeley Law samt uddannet mediator.
Forelæsningen finder sted
Fredag den 4. november kl. 8-12, lokale 135 (Bartholin 1, Auditoriet, bygning 1241).
Ingen tilmelding nødvendig.
Yderligere oplysninger (pdf)