Juridisk Institut, Samfundsvidenskab ved Aarhus Universitet udbyder en række foredrag, der præsenterer juridisk forskning specielt rettet mod gymnasieniveauet.

Foredragene dækker temaer, som nemt kan relateres til kernestoffet i gymnasiets undervisning. De kan enten indgå som en del af større projekter eller som enkeltstående arrangementer i et undervisningsforløb. Alle foredragene vil slutte med et oplæg til diskussion og/eller mulighed for at stille spørgsmål til foredragsholderen.


P.t. udbydes følgende fire temaer:

• Ytringsfrihed
• Menneskerettigheder
• Ungdommens Jura
• Strafferet og kriminologi

Se også: Øvrig forskning ved Juridisk Institut

Foredragene kan bestilles løbende gennem året, men det kan ikke garanteres, at forespørgsler kan honoreres. Bestillinger fordeles dels efter først-til-mølle princippet og dels efter antallet af klasser, der deltager i arrangementet på det enkelte gymnasium. Instituttet fordeler selv foredragene inden for de enkelte temaer mellem de mulige foredragsholdere.

For bestilling og yderligere oplysninger
Kontakt Kasper Steensgaard (ks@jura.au.dk) . Ved bestilling bør man anføre

  1) mulige tidspunkter
  2) ønskede temaer (i prioriteret rækkefølge)
  3) et overslag over antallet af deltagere
  4) gymnasiets EAN-nummer

Prisen pr. foredrag er 1000 kr. - Denne pris dækker både transport og honorar til foredragsholderen.

Ytringsfrihed

Hvad må man sige, mene, tegne, fotografere?

Hvilke oplysninger må man videregive?

Og hvorfor / hvorfor ikke?

Ytringsfriheden er retlig reguleret i internationale konventioner om menneskerettigheder, i Grundloven, i straffeloven, og der bliver afsagt domme og afgørelser der berører ytringsfriheden ved danske domstole, Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol og Pressenævnet.

Foredraget vil orientere om de væsentligste retlige aspekter af ytringsfriheden og knytte dem til aktuelle spørgsmål. Udgangspunkt vil være at ytringsfrihed er et gode, men at indskrænkninger er nødvendige, fx med begrænsninger i videregivelse af personlige oplysninger, forbud mod børneporno osv. Foredraget vil orientere om hvorledes (eller om) balancen er opnået i dansk ret bl.a. med inddragelse af spørgsmål om racediskriminerende ytringer og blasfemi. Endvidere vil forskellen i forskellige kulturelle tilgange blive berørt, især med de forskelle der er på den amerikanske, den europæiske og den danske tradition.

Fokus og vinkling kan i øvrigt aftales nærmere.

Mulige foredragsholdere:

• Sten Schaumburg Müller, Sten Schaumburg-Müller, professor ved Juridisk Institut, Århus Universitet, uddannet jurist og filosof. Har holdt foredrag og undervist om ytrings- og pressefrihed for jurastuderende, journaliststuderende, kinesiske jurister, TV2, udenlandske NGO’er og danske foreninger. Har skrevet bogen Presseret og artikler om emnet, bl.a. ”Sociale klienter i medierne” og ”Pressen og det nødvendige privatliv”.

--------------------------------------------------------------------------------

Menneskerettigheder

Findes menneskerettighederne? Hvad er deres indhold? Hvor kommer de fra? Er de universelle? Er der også menneskerettigheder i fx Kina og de arabiske lande? Er menneskerettigheder en trussel mod folkestyret?

Er der forskel på nationale og internationale menneskerettigheder? Skal selskaber som Shell og Novo Nordisk også overholde menneskerettighederne, eller er det kun stater?

Siden Verdenserklæringen om Menneskerettigheder af 1948 er der sket en kolossal udvikling i den internationale regulering af menneskerettigheder. Der er nu tre menneskerettighedsdomstole foruden den internationale straffedomstol. Alene Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har afsagt langt over 10.000 afgørelser.

Foredraget vil tage udgangspunkt i Verdenserklæringen og se nærmere på hvad indholdet af menneskerettigheder er. Baggrunden for den internationale regulering vil blive berørt, ligesom udviklingen efter 1948 bliver belyst. Endvidere ses på spændingen mellem national suverænitet og menneskerettigheder, og i den forbindelse vil også den danske tradition blive inddraget. Desuden vil forskellige syn på menneskerettigheder indgå.

Fokus og vinkling kan i øvrigt aftales nærmere.

Mulige foredragsholdere:

• Sten Schaumburg Müller, professor ved Juridisk Institut, Århus Universitet, uddannet jurist og filosof. Har holdt foredrag og undervist i menneskerettigheder i Kina, for Det Lærde Selskab, sognebørn i Viby, dommere ved lokale domstole i Zambia, udenlandske NGO’er, kommende udsendte for IHB (internationalt humanitært beredskab) og MS (Mellemfolkeligt Samvirke) samt jura- og journaliststuderende. Var medlem af bestyrelsen for Dansk Institut for Menneskerettigheder 2000-2009 og har skrevet en del artikler, bl.a. ”Fire fordomme om menneskerettigheder – og et kritisk juridisk blik”; ”Universelle rettigheder – oplysningstiden ret?”, ”The Uneasy Balance Between Individual Rights and the Necessity of Communities” og ”Human Rights on Swampy Ground – Rejecting a Rational Basis as Well as the Sufficiency of Positive Law”.

--------------------------------------------------------------------------------

Jura, er det også for de unge og smarte?

Et par står og kysser hinanden til en gymnasiefest. Fyren beslutter sig for at tage pigen på brysterne… er det strafbart? Må din læge fortælle din kæreste, at du har droppet p-pillerne? Kan facebook sælge dine feriebilleder til firmaer, der vil bruge dem som reklame for datingsider? Hvad sker der, hvis du smider din ipod i colaen med vilje og herefter får udbetalt erstatning?

Almindelige hverdagssituationer er fyldt med interessante juridiske problemstillinger. Det gælder hvad enten du er barn, ung eller voksen. Gennem velvalgte eksempler fra unges hverdag forsøger vi, at illustrere, hvorfor jura er både sjovt, interessant og aktuelt for alle unge mennesker.

Foredraget indeholder korte gennemgange af en række retsområder og retsprincipper, samt en række gruopvækkende og sjove eksempler fra det virkelige liv. Formålet med foredraget er at besvare og debattere ovennævnte og lignende spørgsmål med eleverne.

Mulige oplægsholdere:

• Emil Greve og Caroline Adolphsen, ph.d.-stipendiater ved Juridisk Institut, Aarhus Universitet. De har i fællesskab udviklet foredraget og har erfaring med at afholde det for 1.-3.g på almene gymnasier og HHX, samt praktikanter ved Juridisk Institut og folkeskolens 9. klasser.

--------------------------------------------------------------------------------

Strafferet og kriminologi

Hvad kan man straffes for - hvem kan straffes - hvordan kan man straffes?

Disse spørgsmål er altid godt stof i pressen. Men de er også centrale i justitsvæsnet, som er et stort virkeområde for jurister.

Straf er statens alvorligste indgreb overfor borgerne. Det er en væsentlig grund til, at det skal fremgå af loven i præcise vendinger, hvad man kan straffes for, så alle har mulighed for at undlade det strafbare. Det er også vigtigt, at mennesker, som på grund af deres unge alder eller deres psykiske tilstand ikke kunne overskue deres handlingers alvor, ikke straffes - men måske hjælpes. Og endelig skal der også være grænser for straf, så statens institutioner ikke kan beskyldes for at lade sig styre af andet end lovlige hensyn.

Men det er vigtigt at forså, at alle regler og al praksis er lavet af mennesker og kan ændres af mennesker. Hvordan er det blevet bestemt, at det kan straffes som vold at kaste en spand vand på en anden? Hvorfor kan en 14 årig idømmes fængsel, når man skal være 18 år for at afgive sin stemme, gifte sig eller melde sig ud af folkekirken? Hvorfor er der flere arbejdsløse end direktører i fængslerne? Hvor meget kriminalitet begås der egentlig? Og hvad foregår der i et fængsel? Hvordan kan man straffes uden at komme i fængsel? Kan gerningsmanden og offeret i grunden ikke bare selv finde ud af det?

Om disse - og mange flere - spørgsmål siger man ofte, at de hører til indenfor kriminologien - altså læren om kriminalitetens årsager, virkninger og udbredelse.

Indenfor et par timer kan man ikke svare på alt, men man kan nå at "snuse til" nogle af emnerne og måske blive en smule klogere på nogle emner, som alle har en mening om. Måske opdager man, at jo mindre man ved, desto lettere er det at have mening!

Mulige foredragsholdere:

• Anette Storgaard, Lektor, Lic.jur., Underviser på Aarhus Universitet i Strafferet og Kriminologi og forsker især i straf og alternative strafformer.

Ud over de seks nævnte temaer, bedriver Juridisk Institut også forskning på en lang række andre områder. Som tidligere kan der tages kontakt til de enkelte forskere og forhøre sig om muligheden for at bestille et foredrag inden for et specifikt område. En samlet oversigt over forskningen ved instituttet findes på instituttets hjemmeside under menupunktet "Forskning".