Forskere på institutioner, som er omfattet af Jurforsk samarbejdet, kan søge om gæstelegat fra 1-6 måneders varighed på beløb op til 50.000 kr. pr. legat.
Der kan uddeles ca. 3 gæstelegater pr. år afhængig af opholdslængde og ansøgt beløb.
Gæstelegatets midler kan anvendes som støtte til udenlandske forskere, som ønsker at tage midlertidigt ophold i Danmark og herunder dyrke en faglig kontakt med de ph.d.-studerende i forbindelse med eksempelvis undervisnings- og forskningssamarbejde.
Legatet dækker kun rejse- og opholdsudgifter og aktiviteter i forbindelse med forskning, undervisning, møder, workshops eller lign. Med andre ord kan legatet ikke gives som løn.
Ansøgningen skal indeholde en kort begrundelse og være vedlagt en beskrivelse af gæsteopholdets forventede forløb og aktiviteter samt et budgetoverslag.
Ansøgninger kan indsendes løbende og er ikke bundet til bestemte frister.
Man opfordres ligeledes til at søge om evt. ophold i en gæstelejlighed tilknyttet universitetet, om muligt.