Som et led i bestræbelserne på at sikre ph.d.-kurser af høj kvalitet, og i et forsøg på at give kursusarrangører inspiration og derved lette deres arbejde, har bestyrelsen for Jurforsk besluttet at udarbejde et Jurforsk kursuskatalog, som dels indeholder en skabelon til annoncering af kurset, dels indeholder idéer til, hvordan ph.d.-kurser kan tilrettelægges, og hvilke elementer der kan indgå i kurserne. Notatet er i sagens natur ikke udtømmende, og det er vigtigt for bestyrelsen at understrege, at det suverænt er arrangøren, der bestemmer, hvordan et ph.d.-kursus tilrettelægges, og hvilke elementer der indgår i det.

Titel

Tid/sted

Formål

Ph.d.-kurser kan have forskellige formål, som f.eks. formidling af ny viden inden for særlige retsområder eller formidling af almen viden, der må anses for en forudsætning for erhvervelse af ph.d. graden. Formålet med et kursus kan også være at generere ny viden gennem samarbejde, diskussion og refleksion eller udvikling af kompetencer, der kan understøtte forskning. Formålet kan eventuelt beskrives med fokus på learning outcome.

Program

Programmet kan med fordel indeholde en beskrivelse af kursets form, herunder arbejdsform og eventuel inddragelse af stipendiaterne. Inspiration kan hentes i notatets pkt. 2.

Forberedelse

Forberedelsen – både hvad angår materiale og form – kan angives foreløbigt. Støtte for overvejelser m.h.t. materiale og stipendiaternes forberedelse kan hentes i notatets pkt. 2.

ECTS

Arrangørernes vurdering af ECTS-normeringen skal anføres – den endelige ECTS-normering fastsættes af Jurforsk og af den enkelte ph.d.-skole, jf. også notatets pkt. 2.

Praktisk Information

Tilmeldingsfrist, evt. betaling m.v. (Jurforsk-aftalen indebærer, at der ikke opkræves kursusgebyr fra stipendiaterne, men kun eventuel betaling for forplejning, m.v.).

Valg af kursusform:

Nedenstående former kan kombineres, men bør vælges ud fra den betragtning, at kursusformen skal afhænge af sigtet med kurset.

Kurser med en række oplæg:

• Kan måske især anvendes, hvor der er en relativt stor mængde stof at formidle.
• Det er en ulempe ved denne kursusform, at stipendiater som udgangspunkt ikke inddrages, men er passive tilhørere.

Kurser med faciliterede diskussioner:

• Kurserne kan kombineres med oplæg vedrørende udvalgte emner.
• Kursusformen skaber rammer for inddragelse af stipendiaterne.
• Ved brug af diskussioner øges sandsynligheden for, at stipendiaterne oplever at få et umiddelbart anvendeligt udbytte af kurset.
• Kursusformen vil ofte kræve, at der i rimelig tid forud for afholdelsen foreligger materiale til diskussion, således at stipendiaterne kan relatere kursets emner til deres projekter og derved forberede sig til diskussionerne.

Master classes:

• Master classes fungerer erfaringsmæssigt bedst med et begrænset antal deltagere.
• Kursusformen giver udpræget mulighed for at fokusere kurset på et specifikt fagområde eller tema.
• Stipendiaterne får mulighed for dybdegående diskussioner af eget projekt og projekter med nært beslægtede emner.

Kurser fokuseret på præsentationer af projekter:

• Denne kursusform henvender sig formodentlig mest til stipendiater, der er forholdsvis langt henne i deres forløb.
• Kurser med dette fokus vil have stor værdi som forberedelse til forsvarshandlingen.
• Kursusformen giver mulighed for, at stipendiaterne kan modtage kritik, hvis kvalitet forventelig øges, hvis der forud udsendes materiale om projektet.

Inddragelse af stipendiater:

Der er erfaring for, at stipendiater ønsker, at blive inddraget i kurserne. ”Tankpasser-formidling” er således ikke efterspurgt, men oplæg kan tjene som grundlag for efterfølgende elementer, der sikrer inddragelse af stipendiaterne.

I afsnittet om kursusformer er givet idéer til elementer, der kan medvirke til at sikre inddragelse af stipendiaterne. Som endnu et eksempel kan nævnes kurser, hvor det centrale element er udarbejdelse af en artikel. Dette kan formes som et antal kurser (fx 4 eller 5) fordelt over en længere periode, fx 5 måneder. På kurserne kan holdes oplæg om emner af relevans for arbejdet med artikler, og deltagernes arbejde og erfaringer kan inddrages og diskuteres. I perioderne mellem kurserne arbejder stipendiaterne med deres egen artikel.

Materiale/forberedelse

Ph.d.-stipendiaternes første oplevelse med kurset består i mødet med det udsendte materiale og det efterfølgende arbejde med forberedelsen. Meningstilkendegivelser fra stipendiater viser, at de gerne vil forberede sig meget grundigt til ph.d.-kurser, men at de ofte finder materialet uegnet. I det følgende gives eksempler på typiske faldgrupper, hvorefter en række løsningsforslag præsenteres.

Der kan gives en række eksempler på kurser, hvor forberedelsesmaterialet er sammensat ved, at de enkelte oplægsholdere opgiver en række tekster, som i begrænset omfang anvendes i selve oplægget. Det giver sig ofte udslag i negative evalueringer, hvor stipendiaterne giver udtryk for, at forberedelsen er spild af tid, fordi stipendiaternes mulighed for at forstå kursets indhold og deltage i de faglige diskussioner ikke er blevet understøttet i forberedelsesfasen. Den fragmenterede og ukoordinerede tekstsammensætning medfører ofte, at den enkelte oplægsholder ikke kender til kursets øvrige indhold, hvorfor kurset kommer til at bestå af en række foredrag, som ikke er indbyrdes sammenhængende.

For at modvirke de beskrevne faldgrupper og skabe sammenhæng mellem forberedelsen og kursets indhold, bør tekster og andet materiale udvælges med omhu. Det skal bl.a. undgås, at materialet sammensættes af de enkelte undervisere uden koordinering mellem disse og uden blik for, hvordan materialet skal bidrage til kursets indhold. Det kan være en god ide at udarbejde en læsevejledning, så stipendiaterne kan se sammenhængen mellem læsestoffet, kursets overordnede tema/emner og deres eget forskningsarbejde. Kursusarrangører kan derudover overveje alternative forberedelsesformer, fx ved at lade stipendiaterne stå for en del af oplæggene, bede stipendiater om at opponere imod udvalgte tekster eller ved at give stipendiaterne en række opgaver, som skal løses ud fra de opgivne tekster, inden deltagerne møder op på kurset. En opgave kan gå ud på at finde eksempler på teksternes pointer i stipendiatens egen research eller dele af vedkommendes afhandling.

Kursets varighed:

Kursets varighed skal i sagens natur fastsættes ud fra dets indhold. Det overordnede indtryk af stipendiaternes ønske om inddragelse tilsiger, at der indregnes tid til dette – noget der ofte kan tage en del tid. Endvidere anbefales det, at elementet af inddragelse fremgår af programmet således, at det prioriteres.

Det kan overvejes at lade kurset strække sig over en længere periode med flere møder kombineret med perioder til ”hjemmearbejde”, jf. eksemplet med kurser om artikelskrivning.

Af flere grunde kan der være grund til at annoncere et kursus uden for Danmarks grænser. Blandt andet giver det mulighed for en internationalisering af forskeruddannelsen, og det kan medvirke til at udvide kredsen af potentielle deltagere. I forbindelse med denne form for kurser, kan det overvejes at lave kurser af længere varighed (fx 3-4 dage), da nogle deltagere kan forventes at skulle bruge en del tid på transport.

ECTS-normering

Traditionelle stipendiater skal i henhold til ph.d.-bekendtgørelsen under deres uddannelse gennemføre kurser med et samlet tidsforbrug svarende til ca. 30 ECTS-point. Af den grund skal kurser, der udbydes gennem Jurforsk, ECTS-normeres. I henhold til de gældende regler er det de enkelte institutioner, der afgør hvor mange ECTS-point, de vil godskrive for det enkelte kursus, men i Jurforsk-regi er proceduren tilrettelagt således, at kursusarrangøren giver sin vurdering af kursets ECTS-normering, som efterfølgende godkendes af Jurforsk, inden kurset udbydes. De institutioner der deltager i Jurforsk har herefter aftalt, at de som udgangspunkt følger den normering, Jurforsk har fastsat.

Jurforsk har udarbejdet vejledende retningslinjer for ECTS-normeringen. Disse findes på Jurforsks hjemmeside, og der henstilles til, at kursusarrangører følger disse, således at der opnås en ensartet ECTS-normering svarende til det almindeligt anerkendte. Det kan fremhæves, at 1 ECTS svarer til cirka 25 arbejdstimer. Angivelse af ECTS kan suppleres af et anslået timeforbrug på forberedelse, kursus og eventuel opfølgning.

Kombinerede kurser:

Ph.d.-kurser kan kombineres med akademiske konferencer. Skal der kunne tildeles ECTS-point for sådanne kurser, skal det imidlertid sikres, at de er relevante for forskeruddannelsen. Dette kan eksempelvis sikres ved at give stipendiater mulighed for at indlevere papers og holde oplæg eller ved at facilitere work shops, hvor stipendiaterne kan arbejde med relevante emner.

Marts 2011,

Bestyrelsen for Jurforsk