Her kan du læse mere om Universitetets interne retningslinjer for modtagelse af gaver fra en tilskudsgiver. Retningslinjerne trådte i kraft på AU den 22. november 2010.
15. Modtagelse af gaver (uden konkrete krav til modydelse)
Aarhus Universitet (AU, hovedområde, institut eller center) modtager i nogle få tilfælde tilskud og gaver, hvor der fra tilskudsgiver ikke stilles konkrete krav til modydelser og hvor tilskuddet/gaven ikke skal dække et konkret projekt eller tema i en given periode.
Forskere ved Aarhus Universitet modtager ligeledes personligt i visse tilfælde tilskud, gaver, priser og legater, som de ønsker at overdrage til universitetet.
Universitetets retningslinjer for modtagelse og periodisering af disse tilskud, gaver, priser og legater er gennemgået i det følgende. Retningslinjerne skal ses i lyset af bemærkninger fra institutionsrevisor og lov nr. 546 af 26/05/2010 om ændring af ligningsloven (fradrag for private donationer til forskning m.v.).
De interne retningslinjer herom træder i kraft for projekter, der oprettes i NS fra og med 22. november 2010.
15.1. Hvis Aarhus Universitet – ASB modtager tilskud og gaver (uden konkrete krav til modydelse):
Tilskud og gaver (uden konkrete krav til modydelse), der gives til Aarhus Universitet - uanset om det er til AU som sådan eller til et hovedområde, institut eller center – skal, jf. statens regnskabsregler, indtægtsføres ved modtagelsen (hvis de ikke anvendes efter universitetslovens § 20, stk. 2 om oprettelse af fonde og legater). Det medfører, at universitetet ikke kan indtægtsføre i takt med forbruget, men at sådanne gaver/tilskud skal indtægtsføres med det samme og kommer til at påvirke universitetets regnskabsresultat og egenkapital, hvis beløbet ikke anvendes fuldt ud i det år, hvor indbetalingen finder sted. Beløbet behandles således på linje med ordinære midler på delregnskab 1.
Overdragelsen til Universitetet sker ved en skriftlig overdragelse. Overdragelsesdokumentet finder du her. Dokumentet udfyldes, underskrives og vedlægges som bilag til projektoprettelse.
Læs mere her
15.2. Hvis en forsker modtager tilskud, gaver eller legater er der følgende muligheder:
1. Forskeren modtager et legat til dækning af omkostninger ved videnskabelige arbejder. Legater der gives til dette formål er skattefrie for den enkelte forsker i henhold til Ligningslovens § 7 K, stk. 4.
Ønsker forskeren at overdrage det modtagne legat til universitetet, skal det ske ved en skriftlig overdragelse, hvoraf det fremgår hvilket specifikt (forsknings)for-mål, legatet ønskes anvendt til og der skal anføres en tidsfrist for anvendelse til sikring af opfølgning, stillingstagen og oprydning.
Forskeren vil i dette tilfælde kunne overdrage legatet til universitetet uden skattemæssige konsekvenser for forskeren.
Overdragelsesdokumentet skal underskrives af forsker og institutleder eller dekan og medsendes ved oprettelse af projektet i økonomisystemet.
2. Forskeren modtager et tilskud eller en gave/pris, hvor der fra tilskudsgiver ikke stilles konkrete krav til modydelser, og tilskuddet/gaven skal ikke dække et konkret projekt i en given periode. Tilskud, priser og gaver, der gives under disse betingelser til en forsker, medfører skattepligt hos den enkelte forsker af hele beløbet.
Hvis forskeren ønsker at videregive gaven, prisen eller tilskuddet til universitetet til forskning, og angiver hvilket specifikt forskningsformål gaven eller tilskuddet skal anvendes til (dvs. krav til modydelse), skal det ske ved en særlig erklæring, der skal underskrives af forsker og institutleder eller dekan og medsendes ved oprettelse af projektet i økonomisystemet. I erklæringen skal der angives en tidsfrist for anvendelsen til sikring af opfølgning, stillingstagen og oprydning.
Forskeren kan så opnå skattemæssigt fradrag for gaven, jf. Ligningslovens §8 H, stk. 1. (som ændret ved lov nr. 546 af 26/05/2010). Universitetet (Regnskabskontoret via Lønkontoret) indberetter til SKAT, at man har modtaget gaven fra forskeren.
3. Den sidste mulighed er, at forskeren modtager et tilskud eller en gave/pris, hvor der fra tilskudsgiver ikke stilles konkrete krav til modydelser, og tilskuddet/gaven skal ikke dække et konkret projekt i en given periode. Tilskud og gaver, der gives under disse betingelser til en forsker, medfører skattepligt hos den enkelte forsker af hele gavebeløbet.
Hvis forskeren på forhånd eller i forbindelse med modtagelsen giver afkald på et sådant tilskud eller en gave/pris til fordel for universitetet uden at stille krav, sker der ikke beskatning heraf hos forskeren. Universitetet skal behandle sådanne gaver (uden konkrete krav til modydelser) efter reglerne i afsnit 15.1., herunder indtægtsførsel.
Overdragelsen sker ved en særlig erklæring, der skal underskrives af forsker og institutleder eller dekan og medsendes ved oprettelse af projektet til regnskabsafdelingen. Her finder du erklæringen.
For legater (15.2.1) og gaver (15.2.2), der overdrages til universitet til periodisering som eksterne tilskudsmidler, skal der ud over et mere konkret formål være en tidsfrist for anvendelsen til sikring af opfølgning, stillingstagen og oprydning. Forskeren kan så opnå skattemæssigt fradrag for gaven.
Læs mere her
I følge Aarhus universitets studieaktivitetsregler bliver din indskrivning først bragt til ophør, hvis du ikke har været studieaktiv i tre år. Selvom du er blevet forsinket på din uddannelse, skal du altså ikke være bekymret for at blive udmeldt fra din uddannelse.
Læs mere om studieaktivitetsreglerne.
Det er vigtigt, at du er opmærksom på, om din forsinkelse kan give problemer i forhold til SU. For at du kan modtage SU, skal du nemlig være studieaktiv.
Læs mere om forsinkelse og SU.